Ulykker sker oftest i hjemmet, både indenfor de fire vægge, men bestemt også ude i haven, hvor chancerne for alovrlige uheld er langt større.
Baseret på egen erfaring, tænkte vi at vi ville dele lidt gode “gør-det-selv” sikkerhedsråd med dig, så du både kan bruge denne og de næste mange weekender på gør-det-selv projekter, fremfor at ligge på sygehuset med en brækket fod, eller værre endnu, sidde i kørestol resten af dit liv.
Hvorfor den alvorlige tone?
Jo, lige om lidt rammer efteråret os…
Det betyder at bladende vil igen stoppe vores tagrender til, hvilket betyder at de fleste af os må en tur op og rense dem. Vi får de regelmæssige efterårsstorme at se, hvilket måske river et par tagsten løs, hvilket vi er nødt til at gøre noget ved, så vi ikke får vand i huset, eller også finder vi simpelthen ud af, at det drypper ind på loftet gennem taget, hvorved vi stadig må op og tage et kig på de kolde, våde og glatte tagsten.
Pointen er, at efteråret er det tidspunkt, hvor de fleste husejere ender med at skulle en tur op på taget. Samtidig regner det stortset hele tiden, hvilket gør taget glattere end på noget andet tidspunkt, måske lige bortset fra vinteren, hvor ingen bør begive sig op på et tag.
Kombinationen er våde tagsten og alt for mange danskere der er nødt til at komme op på deres tag, resulterer som regel i rigtig mange besøg på hospitalet/skadestuen. De heldigste er gledet og har kun forstuvet en fod, hånd etc. De lidt mindre heldige brækker en ankel, arm eller et ben.
Så er der der mere alvorlige ulykker, hvor personer lander oven på noget, der enten trykker deres ribben eller spider dem – Forestile dig bare at falde ned fra et tag og lande på en hegnspæl…
Så er der de absolut værste ulykker, hvor en person glider, falder og lander på nakken, eller med ryggen oven på noget, hvilket får enten nakken eller ryggen til at brække. De kan i værste tilfælde se frem til en fremtid, hvor de permanent skal sidde i kørestol, uden at kunne bevæge eller følge noget fra nakken og ned.
De fleste af os, er dog på trods af konsekvenserne, så sikre i os selv (arrogante..) at vi tænker, at selvfølgelig sker dette ikke for os. Vi kan da sagtens kravle en tur op på taget uden at vælte, og der er endda store chancer for at vi har ret. Men hvad nu hvis?
Er du før faldet over dine egne fødder, på trods af at du hver dag bruger dem? Har du før sparket til en sengefod, på trods af den har stået det samme sted de sidste mange år? Har du brændt dig på en varm gryde eller væltet grundet is?
Shit happens, selv for de mest selvsikre af os.
Hvad værre er, at jo højere oppe du falder fra, jo mange gange voldsommere er kraften på kroppen. Et 0,5 meter fald udsætter kroppen for en kraft på ca. 650 kg, hvilket er MEGET. Falder du derimod fra 2 meters højde, bliver kroppen udsat for ca. 2.500 kg, hvilket er langt mere end en normal bil, måske endda tilsvarende to bilers vægt.
Det gode er, at de fleste ulykker kan undgåes, hvis vi bare tager lidt længere tid om at udføre opgaven og, hvis vi er villige til at investere lidt i os selv.
Ligesom du køber en røgalarm til hjemmet (Hvis du ikke har, er jeg nødt til at skrive endnu et indlæg om dette, så jeg regner med dig?) så du kan blive advaret i tilfælde af brand, bør du også investere i din egen sikkerhed, hver gang du sætter dig selv i potentielt farlige situationer.
Her er vores bedste sikkerhedsråd i forbindelse med efterårets, højdekrævende opgaver:
- Inden du begiver dig ud, så fortæl nogen, hvad du foretager dig. Så kan de enten holde øje med dig eller tjekke på dig ind i mellem. Skulle uheldet være ude, ved du at de kommer og hjælper dig.
- Udvælg den rette stige til opgaven. Stigen skal være akkurat lang nok til at du kan komme op, samtidig med at den læner i en god vinkel på 15-25 grader. Har du ikke en egnet stige til opgaven, så spørg naboerne til råds, lej en eller køb en på f.eks. stigefabrikken.
- Sørg for at underlaget er stabilt og fladt, før du stiller din stige. Ik stil din enkelt stige i din kones blomsterbed, da jorden formentlig vil være så blød at stigen synker i når du træder op. Har du ikke anden mulighed, så læg i det mindste først en plade ud på jorden, som du herefter kan stille stigen på. Det fordeler trykket og forhindre stigen i at synke i. Stil ligeledes ikke stigen på en skråningen og sikr dig, at den ikke hælder til hverken højre eller venstre.
- Gå ikke op på taget i regnvejr – Vent til solen kommer frem og tagstenene er så tørre som muligt.
- Skal du op på selve taget, så invester i en bæresele, en faldline og få monteret et ankerpunkt på taget. Skulle du glide vil dit faldsikringsudstyr sørge for at gribe dig, inden du rammer jorden, forudsat at det er sat korrekt op. Det vil stadig give et ryk og ikke føltes fantastisk, men det kan redde dig fra et liv i kørestol, eller i værste tilfælde et kortere liv. Faldsikringsudstyr vil som regel kunne erhverves fra ca. 1.300 kr.
- Gå ikke op på taget i uegnede sko. Hvad er egnede sko så? Det varierer fra underlag til underlag, men vælg nogle sko med en god bund og som kan stå fast. Løbesko vil som regel glide relativt nemt og klipklapper/træsko er rent ud sagt livsfarligt at gå op på taget i.